Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Kauslunde, Gamborg & Svenstrup

Vi forventer at opstarte bæredygtig byudvikling i Kauslunde, Gamborg og Svenstrup i løbet af sommer/efterår 2019.

Er du en aktiv del af en forening, virksomhed, institution eller organisation i Kauslunde, Gamborg eller Svenstrup? Har du et stort netværk og en bred berøringsflade? Så er du den helt rette til at være med i udviklingsgruppen for Kauslunde, Gamborg og Svenstrup.

Udviklingsgruppen skal inddrage lokalsamfundet i Kauslunde, Gamborg og Svenstrup, for at finde ud af hvilke temaer og indsatser, lokalsamfundet ønsker at arbejde med. Indsatserne skal prioriteres og så skal der laves en plan for realisering. Det hele skal samles i en udviklingsplan, som lokalsamfund og byråd bakker op om. Udviklingsplanen laves af udviklingsgruppen i samarbejde med lokalsamfundet.

Udviklingsgruppen i Kauslunde, Gamborg og Svenstrup skal bestå af:

  • 2-3 repræsentanter fra lokaludvalget (herfra udpeges en formand)
  • 3-5 lokale repræsentanter fra virksomheder, foreninger, lokale institutioner
  • Fra indsatsens overordnede styregruppe: Ole Olsen
  • Fra byrådet: Per Vismark og Paw Nielsen
  • Projektlederen for bæredygtig byudvikling
  • Efter behov: fagfolk fra kommunens forvaltninger og institutioner

Du kan finde meget mere information om indsatsen her

Kontakt projektleder for indsatsen, Louise Secher på Louise.secher@middelfart.dk